Big Fat Snake

Big Fat Snake er et af Danmarks absolut bedste og mest rutinerede live bands. De leverer et mix af rock´n roll, soul og ballader og den 17. november 2017 kan du opleve bandet i de intime rammer på Magasinet i Odense!

Big Fat Snake's musikalitet og evner spænder vidt, og efter det 'Akustiske forår' og en sommer på græs, er det atter Rock´n Roll Bigfatsnake, der kommer ud og trykker den af på landets spillesteder.

”Gennem årene har vi spillet masser af rigtig store koncerter, men det er i den tætte stemning på spillestederne at musikken for alvor lever”, udtaler guitarist Asger Stenholdt.

Alle hits bliver leveret med nerve og charme og Anders Blichfeldt fortsætter, ”samspillet med vores publikum er det aller vigtigste, og vi elsker at ha dem tæt på”.

Denne aften kan du opleve alle de største Big Fat Snake hits og klassikerene fra bl.a. ”One Night of Sin” og ”Midnight Hour”.

Bandet er i topform og du kan glæde dig til en aften fuld af stemning og rock i de intime rammer på Magasinet i Odense.