Nibe Festival

Ved Nibe, tæt ved Aalborg, finder du Nordjyllands største musikfestival, nemlig Nibe Festival. Selvom den ikke er på størrelse med hverken Roskilde Festival eller Tinderbox, er den trods alt stadig landets 6. største musikfestival med tusindvis af gæster hvert eneste år. Med sin begyndelse i 1985 er det også en af de ældre danske festivaler.

Som udgangspunkt finder Nibe Festival sted i enten slutningen af juni eller i starten af juli måned, alt afhængig hvad der passer bedst ud fra årets kalender. Den finder sted i Skalskoven i Nibe, som virkelig danner de perfekte rammer for en utrolig hyggelig og ikke mindst fed festival.

Dem kan du høre på Nibe Festival

Selvom‌ Nibe Festival ikke er landets største festival, betyder det ikke, at der ikke også kommer store navne forbi og giver et nummer på en af de fire scener.

Gennem tiden har du blandt andet kunne opleve store internationale kunstnere som blandt andre Bryan Adams,‌ Westlife, Katy‌ Perry, The Offspring, The Script og Marina &‌‌ The Diamonds samt mange, mange andre. Dertil kommer en lang række af både store og små danske navne, som du også kan nyde.

Overnatning på Nibe Festival

Hvis du skal til Nibe Festival, er det godt at vide, at du har mulighed for at tage dit telt med dig og overnatte på teltpladsen. Det er der mange af festivalgæsterne, der vælger at gøre, og der er altid en utrolig hyggelig stemning i campingområdet.

Du har også mulighed for at medbringe din egen campingvogn, hvis du hellere vil overnatte i den.‌ Det er dog i et særskilt område for sig selv og ikke sammen med teltpladserne. Der er flere boder i campingområdet, hvor du har mulighed for både at købe mad og drikke.

Bliv frivillig på Nibe Festival

For at Nibe Festival kan blive den store fest, som det hvert eneste år er, skal der en masse hænder til.‌‌ Tusindvis af frivillige er hvert eneste år med til at gøre Nibe Festival til den særlige festival, den nu engang er. Næsten 5.000 frivillige er festivalen efterhånden oppe på, og der er altid brug for en mere.

Så hvis du har lyst til og mulighed for at deltage som frivillig, er der altid plads til endnu et sæt hænder på en eller anden post eller i en funktion under festivalen. Alle har mulighed for at melde sig som frivillig til Nibe Festival.

Vælg mellem partout eller enkeltdagsbilletter

Hvis det lyder som den perfekte festival for dig, er det bare med at stryge direkte ind på deres hjemmeside og få bestilt dine billetter i dag, inden der eventuelt bliver udsolgt. Når du skal købe din billet, har du mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer af billetter.

Den mest almindelige billet er nok uden tvivl partoutbilletten, som giver dig adgang til hele festivalen. Du har dog også mulighed, for et lavere beløb, at købe adgang til festivalen for bare en enkelt dag. Er der eksempelvis en særlig kunstner, du gerne vil høre, kan dette være den perfekte løsning for dig, der ikke vil købe en fuld billet for en enkelt koncert.

Det går overskuddet til

Da Nibe Festival primært bliver drevet af frivillige, går overskuddet fra festivalen også til gode formål. Det er især kulturelle formål i Nordjylland, som Nibe Festival donerer penge til, når overskuddet er gjort op, og der forhåbentlig er penge tilbage på bunden.

Så du kan glæde dig over, at du er med til at støtte og fremme gode formål i lokalområdet, når du vælger at købe en billet til Nibe Festival. Pengene ryger ikke bare i lommerne på arrangørerne, der står bag festivalen.